Sådan udskrives logoer på ikke-vævede vinposer

Udskrivning af et logo på enNon Woven vinposeer ikke kun et valg mellem serigrafi og varmeoverførsel. Det er en materialevidenskabelig beslutning. Materialet er polypropylen spunbond non-vævet stof eller PP SBPP. Dens overfladeenergi er omkring 28-32 dyn/cm. Dette er et godt stykke under niveauet på 38-40 dyn/cm, hvilket kræver god vand-baseret blækvedhæftning uden forbehandling. Derfor skal enhver effektiv udskrivningsmetode enten rette denne{11}}overflade med lav energi eller finde en vej uden om den. Listen nedenfor dækker hver tilgang, dens tekniske behov og{13}}afvejninger. Disse afvejninger{15} bestemmer, hvilken metode der er passende til en given produktionssituation.

Substrat: Hvad du faktisk udskriver på

Nonwoven stof bruges næsten altid som en bærer PP spunbond polypropylen vinflaske. Det er et net af kontinuerlige filamenter, som er lavet af varme bindinger i stedet for fletninger. Basisvægten af ​​en vinpose er normalt mellem 60-120gsm. Hvis den vejer mindre end 60 gsm, er posen ikke hård nok til at holde en vinflaskes vægt. Men hvis det vejer mere end 120 gsm, stiger prisen på materialet uden at tilføje mange nyttige fordele.

Materialet har tre egenskaber, der direkte begrænser trykningen af ​​logoet:

1.overfladeenergi er upolær og reagerer ikke let med andre stoffer. Som et resultat danner vand-baseret blæk perler på ubehandlet polypropylen i stedet for på våd fiberoverflade.

2.Porøs, fibrøs tekstur-I modsætning til glat papir eller film har ikke-vævet stof et tre-dimensionelt netværk af fibre. Hvis blækket er for tyndt, opsnapper denne mesh-struktur blæk og danner fjerlignende kanter.

3. Termosensitiv polypropylen blødgør omkring 150 grader og smelter over 160 grader. Derfor skal enhver proces, der anvender store mængder varme (såsom termisk transfertryk, termisk stempling eller UV-blæk varmehærdning) holdes under denne grænse.

Disse tre faktorer forklarer, hvorfor det samme kunstværk ser skarpt ud på bomuldslærred, men bløder på ubehandlet ikke-vævet vinholder. De forklarer også, hvorfor forbehandling eller-opløsningsmiddelbaseret kemi ofte er påkrævet.

Serigrafi: Industristandarden

Serigrafi er stadig den vigtigste måde at markere produktionen af ​​ikke-vævede vinposer på. Dens fordele er indlysende: høj opacitet over for mørke materialer, god friktion eller håndteringsholdbarhed, lavere enhedsomkostninger efter skærmproduktion og kan bruges sammen med specialblæk såsom metal, fluorescerende og hævet blæk.

De tekniske parametre, der betyder noget:

Maskeantal: For ikke-vævede materialer er standardantallet af netmasker 80 – 110 tråde pr. tomme. Finere mesh (150+) rummer for lidt blæk til at fylde den åbne fiberstruktur og giver derfor kun svag dækning. Grovere masker (under 70) indeholder så meget blæk, at det trænger gennem stoffet og forårsager blødninger på ryggen.

Blæktype: Opløsningsmiddelbaseret-plastisolblæk er den mest almindeligt anvendte mulighed for PP ikke-vævede stoffer. Dette skyldes, at de sidder på fiberoverfladen i stedet for at blive blødt i dem. Fugtgivende blæk kræver en coronabehandling (se nedenfor), men viser stadig lavere farvelysstyrke på mørke poser. Ultraviolet hærdningsblæk tørrer hurtigt, men der er brug for flere penge til hærdningsmaskiner og stram kontrol med iltblokering under kontakt.

Squeegee tryk og vinkel: Ridsevinkel 65-75 grader, medium til medium tryk, god blækoverførsel uden at tilføje ekstra pasta til materialet. For stort tryk fører til blækperforering, som kan ses fra posens inderside.

Hærdningstemperatur: Plastisol-blæk hærdes normalt ved 145-155 grader i 45-90 sekunder. Den er bevidst sat under PP-blødgøringsgrænsen på 150-160 grader C. Det er dog vigtigt at holde godt øje med ovntemperaturen, da lokal overophedning kan føre til permanente ændringer i posens form.

For multi-farvemarkører afhænger nøjagtigheden af ​​udskrivningsjusteringen hovedsageligt af skærmrammens spændingssystem og fremføringsmekanismens præcision. Manuelle fladningsmaskiner opnår normalt ±0,5 mm justering. Automatiske karruselsystemer var ±0,2 mm. Derfor, hvis logodesignet kræver stram farveindfangning (overlappende farver mindre end eller lig med 0,3 mm i nærheden), så er manuelt udstyr muligvis ikke godt nok, uanset hvor dygtig operatøren er.

Corona-behandling: Når det er nødvendigt

Corona-udladningsbehandling er en overfladeændringsmetode. Det oxiderer de øverste lag af polypropylen. Dette hæver overfladeenergien fra omkring 30 dyn til over 42 dyn i løbet af få sekunder. Efter denne behandling fugter-vandbaseret blæk fiberoverfladen korrekt og binder sig gennem hydrogenbindinger i stedet for udelukkende at være afhængig af opløsningsmiddelfordampning.

De behandlingsparametre, der har betydning for ikke-vævet produktion:-

Effekttæthed: 10–25 kW·min/m2. Det afhænger af kredsløbshastigheden og elektrodeopsætningen.

Aktivt liv: overfladeenergi falder over tid til dets oprindelige niveau. Dette sker, fordi polymerkæderne omdirigerer sig selv. Behandlet PP ikke-vævet stof forbliver fugtigt nok i 24 – 48 timer. Hvis udskrivningen ikke sker rettidigt, skal materialet genbehandles. Men online-corona-enheden, der er placeret foran trykpressen, undgår fuldstændig dette forfaldsproblem.

Behandling ensartethed: hvis behandlingen ikke er ensartet, vil forårsage blæk vedhæftning er ikke ensartet. Det betyder, at nogle områder vil miste deres logo efter lidt arbejde, mens andre vil følge godt med. Den ensartede elektrodeslid og den brede og stabile banespænding af hele nonwoven-rullen er vigtige kvalitetskontrolpunkter.

ASTM D2578 Dyne-pentesten er standardtestmetoden i felten. Det bruges til at kontrollere, at det behandlede materiale har nået måloverfladeenerginiveauet, før blæk bruges. En aflæsning under 38 dyn/cm betyder, at behandlingen ikke var nok. Hvis der alligevel skal printes, vil der være forudsigelige fejl.

Digital Direct-to-Garment (DTG) og Inkjet

Digitale inkjet-metoder er blevet en kort-trend for ikke--vævede vinposer. Dette skyldes, at prisen på skærmopsætning pr. enhed er for høj til små kørsler. DTG-printere blev oprindeligt lavet til tekstiler. De bruger piezoelektriske dråber til at påføre blæk lavet af pigment direkte på overfladen af ​​materialet.

Styrker:

Ingen skærmopsætning → så det er omkostningseffektivt-ved kørsler så lave som 5-20 styk.

Fuld-fotorealistisk farveoutput → så gradientfyldninger, halvtoneskygger og fotografiske billeder kan udføres uden ekstra farveseparationer eller halvtoneskærme.

Variabel datakapacitet → så sekventielle numre, QR-koder og begivenhedstekst kan skifte mellem poser uden nogen mekanisk skift.

Grænser, der betyder noget for ikke-vævede materialer:

Farvelysstyrke i mørke baggrunde er værre end skærmtrykt plastisol.- Dette skyldes, at DTG lægger en tynd hvid bund og derefter CMYK-overprint. Som et resultat er den samlede blækfilmtykkelse lavere end evnen til en enkelt plastikserigrafi. DTG-tryk ser meget kedeligere ud på sort eller mørk bordeaux non--vævet stof end samme serigrafi.

Vask-ægthed og gnide-ægthed afhænger i høj grad af efter-udskrivningsfiksering. DTG-blæk på ikke-vævede stoffer skal fikseres ved en temperatur på 140-150 grader i 60-120 sekunder, så de binder godt til fibre. Uden dette trin (eller for lidt tid) styrter billedet hurtigt ned, når posen behandles, tørres af eller vådes.

Produktionen er langsom. Typiske industrielle DTG-hoveder printhastighed er 15–40 m2 i timen. Men på en roterende produktionslinje er serigrafi 200 til 800 kvadratmeter i timen. Derfor, for mere end 500-1000 styk, er prisen på hvert styk tydeligt skævt mod serigrafi.

Varmeoverførsel: Vinylfilm vs sublimering

Varmeoverførsel overføres ved hjælp af et for-trykt bæreark og presses ind i en ikke-vævet overflade ved opvarmning og tryksætning. To meget forskellige teknologier falder under det navn, og hvordan de fungerer i en Non Woven Wine Bag, er meget forskellig afhængig af den type valg.

Ethylen (PU/PVC) varmeoverførselsfilm:

Bagsiden af ​​det farvede vinyllag har varmeaktiveret lim. Det skæres i former (med en plotter eller die cutter), luges og presses derefter ned i posen i 12-20 sekunder ved et tryk på 0,4-0,6 MPa ved 130 – 150 grader C. Polyurethan-ethylen har bedre bøjningsegenskaber og færre revner end PVC-ethylen. Dette skyldes, at PVC-vinyl bliver skørt efter mange bøjninger i håndtagsområdet.

Nøglepunkt: Kanterne er skarpe. Fint print, 4-5 mm højt, kan stadig læses. Dette er svært at gøre ved porøst non-woven serigrafi. Nøglebegrænsning: Overfør til at sidde på fiberoverfladen som et separat filmlag i stedet for at blandes ind i stoffet. Derfor kan filmen falde af efter mange håndteringscyklusser, især i hjørnet af filmen og posens søm.

Farvesublimering:

Sublimering får farvestofpartikler til at trænge ind i fibermatrixen ved 180 -200 grad. Men disse temperaturer er over smeltepunktet for PP nonwoven-stoffer. Derfor er ægte sublimering til rent polypropylen ikke--vævet stof umuligt. Nogle producenter anvender polyestermaling på nonwoven-overflader for at få sublimering til at fungere. Men det øger omkostningerne, ændrer følelsen og skaber et nyt mønster af fejl (belægningen kan adskilles). For standard ucoatede PP ikke-vævede vinposer bør sublimering derfor generelt udelukkes. Den eneste undtagelse er, når leverandøren bekræfter, at der anvendes en kompatibel belagt type.

Flexografisk tryk til rulle-til-rulleproduktion

Ved store ordrer på mellem 5.000 og 10.000 styk eller mere er flexoprint på rullet fiberdug før klipning og syning af poser ofte den billigste løsning. Flexo bruger en blød aflastningsplade monteret på en styrerulle til at overføre blæk fra en tekstureret aniloxrulle til materialet.

Nøglefaktorer for ikke-vævede anvendelser:

Anilox cellevolumen: indstilling af tykkelsen af ​​blæklaget. For ikke-vævede stoffer giver en phenytoinspecifikation på 7 – 9 BCM god dækning uden for meget iblødsætning. Den høje volumen (over 11 BCM) førte til strejken. Lavere volumen (mindre end 5 BCM) får fiberteksturen til at vise en ujævn farve.

Pladehårdhed: Blødere plader (50–60 Shore A) er mere velegnede til ujævne ikke-vævede overflader og giver en mere fuldstændig blækkontakt. Men de slides også hurtigere med tiden, så fine linjer mister langsomt deres detaljer. Hårdere plader (70+ Coast A) bevarer detaljerne i længere tid, men lækker blæk på de nederste strukturerede overflader.

vand-baseret flexo: UV-hærdeligt flexo-blæk tørrer øjeblikkeligt under LED- eller kviksølvdamplamper. Dette eliminerer behovet for at tørre ovnen til en høj linjehastighed (over 100m/min). Men UV-flexo-blæk i ikke-vævet stof gør ofte overfladefinishen bedre. Nogle mærker foreskriver, at dette ikke passer til det matte udseende af naturfiberemballage. Vand-baseret flexo-blæk giver en blødere fornemmelse og blander sig mere med stof. Men de har brug for tørre tunneler og langsommere linjehastigheder (20-40 m/min).

Flexo er meget god til at gentage mønstre (fuld-dækkende print, kantdesign) og store områder med ren farve. For små skilte, der kun er placeret i midten, gør prisen på plade- og anilinoxidase-opsætning den fleksible version mindre konkurrencedygtig end serigrafi. Det blev ved, indtil ordrerne toppede flere tusinde.

Farveægthedsstandarder: ISO 105

Uanset hvilken trykmetode der bruges, skal det færdige logo på enhver ikke-vævet polypropylen-bærer overleve den virkelige-verdenshåndtering. ISO 105 (tekstiler - test for farveægthed) giver de testtrin, der oftest er anført i emballagespecifikationerne:

Plastisol screenprints får normalt en karakter på 4 -5 i alle tests. DTG-udskrifter på ubehandlede nonwoven-stoffer når normalt en grad på 2 -3 under våd gnidning. Som sådan er de gode en-kampagnetilbud, men næppe god nok premium gaveemballage, der kan håndtere flere eller genbrugt opbevaring. Thermaltransfer vinyl får en vurdering på 4-5 i tør gnidning, men falder til 2-3 i vasketest. Dette sker, når limlaget udsættes for vaskemiddelkemikalier under maskinvask.

Procesvalgsmatrix

Tabellen nedenfor opsummerer beslutningsrammen for at vælge en udskrivningsmetode baseret på oplagslængde, designkompleksitet og ydeevnekrav:

Oversigt

Udskrivning af logoer på ikke-vævede vinposer er et problem med faste begrænsninger. Metoden skal være egnet til materiale med lav overfladeenergi, porøsitet og varmefølsomhed. Det skal også matche størrelsen på ordren, farven på mængden og hvordan posen håndteres efter brug. plastisol blæk screen print er stadig en almindelig mulighed for store kommercielle ordrer (100-5.000 enheder). Dette er fordi det tilbyder den bedste kombination af farvelysstyrke, gummi og holdbarhed på en mørk baggrund samt en rimelig pris pr. Digital DTG er velegnet til korte og tilpassede datajob på trods af dets begrænsninger på mørke ikke-vævede stoffer. Termoledende ethylen giver de skarpeste detaljer, men efterlader et synligt filmlag på overfladen. flexo print er den bedste storskala operationsmodel eller omfattende trykrulle. Så det rigtige svar til ethvert projekt starter med to spørgsmål: Hvor mange varer er der, og hvad sker der egentlig med tasken, når kunden tager den med hjem?

Referencer

• ASTM D2578-22a.Standardtestmetode for overfladeenergi af polyethylen- og polypropylenfilm. ASTM International.
• ISO 105-B02:2014.Tekstiler - Test for farveægthed - Del B02: Farveægthed over for kunstigt lys: test af Xenon-lysbuefading. ISO.
• ISO 105-C06:2010.Tekstiler - Test for farveægthed - Del C06: Farveægthed over for husholdnings- og kommerciel vask. ISO.
• ISO 105-X12:2016.Tekstiler - Test for farveægthed - Del X12: Farveægthed mod gnidning. ISO.
• ISO 9073-1:2019.Tekstiltestmetoder for nonwovens - Del 1: Bestemmelse af masse pr. arealenhed. ISO.
• Russell, SJ (red.). (2007).Håndbog i nonwovens. Woodhead Publishing.
• Karmakar, SR (2014).Teknologi til tekstiltryk(2. udg.). Woodhead Publishing.
• Bhatia, M., & Mukhopadhyay, P. (2019). Coronabehandling af polymerer: En gennemgang af grundlæggende og anvendelser.Polymer-Plastteknologi og teknik, 58(14), 1536–1561.
• Fung, W., & Hardcastle, M. (2016).Tekstiler i Automotive Engineering. Woodhead Publishing. [Kapitel 4 dækker ikke--overfladebehandling for printbarhed.]
• Ullmanns Encyclopedia of Industrial Chemistry. (2020).Ikke-vævede. Wiley-VCH.
• Hatch, KL (1993).Tekstilvidenskab. West Publishing Company.
• ISO 21895:2020.Tekstiler - Bestemmelse af dimensionsstabilitet efter vask. ISO.